[et_pb_section fb_built=”1″ theme_builder_area=”post_content” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default”][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ border_radii=”on|8px|8px|8px|8px” box_shadow_style=”preset1″ box_shadow_vertical=”24px” box_shadow_blur=”72px” box_shadow_spread=”-12px” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” custom_margin=”||||false|false” sticky_enabled=”0″][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][et_pb_image src=”https:\/\/dev3.pixelmonkey.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/04\/stress-2-scaled-1.jpg” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” theme_builder_area=”post_content” title_text=”stress-2-scaled” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ custom_padding=”50px|50px|0px|50px|false|false” custom_margin=”0px|0px|0px|0px|false|false”][\/et_pb_image][et_pb_blurb module_class=”price_text_container” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” custom_padding=”20px||0px|50px|false|false” hover_enabled=”0″ custom_css_free_form=”price_text_container {|| color: red;||}” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” custom_margin=”0px|0px|0px|0px|false|false” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n
Stress<\/strong> er en kamp\/flugt reaktion, en urgammel overlevelsesmekanisme, som s\u00e6tter krop og sind i en alarmtilstand, for at im\u00f8deg\u00e5 en eventuel farlig situation.\u00a0Der findes positiv og negativ stress.\u00a0Den positive stress opst\u00e5r for eksempel, n\u00e5r man har travlt og skal yde noget ekstra. Man er ansp\u00e6ndt, men f\u00f8ler i \u00f8vrigt forn\u00f8jelse med opgaven. Positiv stress er ikke skadeligt. Du kan risikere at blive stresset og rigtig syg, hvis:<\/b><\/p>\n Du arbejder et sted, hvor der er risiko for overfald, vold eller r\u00f8verier.<\/p>\n Kroppens reaktioner Hippocampus er meget f\u00f8lsom overfor forh\u00f8jet Cortisol, hvilket betyder, at forh\u00f8jet Cortisol vil \u00f8del\u00e6gge den regulator, som skal d\u00e6mpe cortisolniveauet. Det kan vedligeholde stress i hjernen i lang tid.<\/p>\n Cortisol p\u00e5virker vores hjerne s\u00e5ledes, at man husker d\u00e5rligere, har sv\u00e6rere ved at koncentrere sig, og man bliver lettere ked af det. Tilstanden kan sammelignes med \u201dmalerhjerne\u201d og kan give varige m\u00e9n i form af hjerneskade.<\/p>\n [\/et_pb_blurb][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][et_pb_blurb module_class=”price_text_container” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” custom_padding=”50px|50px|||false|false” custom_css_free_form=”price_text_container {|| color: red;||}” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”]<\/p>\n KST kan hj\u00e6lpe Fysiske stress\u00a0symptomer:<\/b><\/p>\n Psykiske stress symptomer:<\/b><\/p>\n [\/et_pb_blurb][et_pb_image src=”https:\/\/dev3.pixelmonkey.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/04\/stress-1-scaled-1.jpg” _builder_version=”4.27.4″ _module_preset=”default” theme_builder_area=”post_content” title_text=”stress-1-scaled” custom_padding=”|50px|||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Stress er en kamp\/flugt reaktion, en urgammel overlevelsesmekanisme, som s\u00e6tter krop og sind i en alarmtilstand, for at im\u00f8deg\u00e5 en eventuel farlig situation.\u00a0Der findes positiv og negativ stress.\u00a0Den positive stress opst\u00e5r for eksempel, n\u00e5r man har travlt og skal yde noget ekstra. Man er ansp\u00e6ndt, men f\u00f8ler i \u00f8vrigt forn\u00f8jelse med opgaven. Positiv stress er […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_et_pb_use_builder":"on","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","footnotes":""},"class_list":["post-65","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dev3.pixelmonkey.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/65","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dev3.pixelmonkey.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/dev3.pixelmonkey.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dev3.pixelmonkey.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dev3.pixelmonkey.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=65"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/dev3.pixelmonkey.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/65\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":152,"href":"https:\/\/dev3.pixelmonkey.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/65\/revisions\/152"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dev3.pixelmonkey.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=65"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
Negativ stress opst\u00e5r derimod, n\u00e5r man belastes og samtidig ikke f\u00f8ler, at man evner, at klare belastningen. Den negative stress kan skade helbredet.
Problematikker i dagens samfund med at balancere tiden mellem travlhed p\u00e5 arbejde, familie, hobby \u2013 forventninger, ambitioner og perfektionisme kan give stress.<\/p>\n\n
<\/b>N\u00e5r man i en periode f\u00e5r stress, reagerer kroppen ved, at man f\u00e5r klamme h\u00e6nder, for\u00f8get puls og for\u00f8get energi. Kamphormonet adrenalin udl\u00f8ses og kroppen for\u00f8ger sin produktion af stresshormonet Cortisol.
Cortisol kan fremme \u00e5reforkalning og en stor og langvarig produktion af cortisol kan \u00f8ge risikoen for blodpropper i hjerne og hjerte.
Det slider h\u00e5rdt p\u00e5 kroppen at v\u00e6re i konstant \u201dalarmberedskab\u201d og allerede efter en times tid h\u00e6mmer stresshormonet Cortisol vores immunsystem, s\u00e5 vi er mere modtagelige overfor infektioner.
Stresshormonerne har ogs\u00e5 en kraftig effekt p\u00e5 hjernen og er sandsynligvis skadende. Stress kan ofte f\u00f8re til depressioner og l\u00e6gevidenskaben kan i dag via en hjernescanning konstatere, at deprimerede mennesker har en for\u00f8get aktivitet i den del af hjernen, der hedder hippocampus.<\/p>\n
<\/b>Med sin blide manipulation af muskulaturen l\u00f8sner \/ afsp\u00e6nder Kranio Sakral terapeuten presset p\u00e5 vagusnerven, og stressede personer oplever ofte en bedring allerede efter 2. behandling. B\u00e5de hjernev\u00e6skens og blodets cirkulation forbedres. Nogle beskriver fornemmelse som at f\u00e5 \u201dlyset t\u00e6ndt igen\u201d, idet koncentrationen og hukommelsen bliver bedre. Endvidere frig\u00f8res sp\u00e6nding i leddene mellem knoglerne samt i de membraner, der fysisk st\u00f8tter hjernen.<\/p>\n\n
\n